On Cloudmonster Lumos Sol bløder ned over fjeldets kant, skyer trækker som bløde uld over dalen, og her står jeg, på On 2.0 Bly Sort af Cloudmonster Lumos – ikke et uhyre af sten og is, nej, et bjerg der ånder lys. Lyset siver gennem tågen, maler granernes nåle gyldne, og hvert skridt på On Cloudmonster Lumos er blødt, som om jorden selv bærer mig. Vinden hvisker gamle historier om bjergbestigere der fandt fred her, om månen der bader toppen i sølv om natten. Jeg sætter mig på en klippe, drikker koldt kildevand, og ser ned på landsbyen der ligger som et stykke legetøj langt dernede. På Cloudmonster Lumos er tid langsommere, bekymringer bliver tyndere som skyerne der driver forbi. Natten falder på, og stjernerne tænder sig, tættere her end nogen andre steder. Jeg trækker jakken tættere om mig, og ved, at dette lys, jeg har det med mig, når jeg går ned igen.