# On Dame Cloudhorizon Wolf | Rock Da kløved vinden over On 2.0 Chili Rust høje fjelde, hvor Dame Cloudhorizon står på sit ulvehudsvendt sten. Hun holder hånden over On Dame Cloudhorizon Wolf | Rock ser ud over de blå skyer som trækker langsomt over horisonten, og hendes ulv, Gråmænd, On 2.0 Bly Sort ved hendes fødder,ører rejst mod enhver lyd i det stille land. Dette sten er hendes eget, givet hende da hun blev vogter af de frie marker mellem skoven og de tågede dale. Hun har siddet her i mange vintre, set sneen dække jorden og foråret bringe blomster tilbage, og hun har aldrig svigtet sin ed. Ingen ubuden gæst kommer forbi hendes sten uden hendes ord, ingen ulovlig jæger fanger bytte i hendes skove. Gråmænd rejser sig, mærker et rådyr der er gået forbi nedenfor, men Dame Cloudhorizon lægger en blod hånd på hans nakke. "Lad dem gå," siger hun, og hendes stemme blander sig med vinden der synger gennem klippens sprækker. "Vi er her for at vogte, ikke at jage. Dette sten er vores plads, og vores frihed er det vi værner om." Sol går ned bag fjeldene, farver skyer røde og guld, og de to står der, tavse, som en del af klippen selv.